2022 Menu
At Vælge 13
Uge 33, 2022
af Rick Joyner
Der står ikke noget som "alterkald" i Skriften. Ingen steder i Skriften ser vi invitationer til at række hånden op, hvis vi ønsker at følge Jesus. Kan disse overfladiske måder, som folk nu bliver kaldet til at følge Jesus på, have noget at gøre med de overfladiske måder, mange kristne nu følger Ham på?
Som Bonhoeffer sagde: "Når Kristus kalder på et menneske, byder Han ham/hende at komme og dø." De skal dø fra deres tidligere liv og ikke længere leve for sig selv, men for Ham. I Det Nye Testamente, når nogen forpligtede sig til at følge Jesus, blev de straks døbt i vand, hvilket repræsenterede en total forpligtelse og forandring af livet. Kunne denne eftergivenhed af den bibelske måde at forpligte sig til Kristus på med lettere måder at "acceptere Jesus" være grunden til, at troende i dag lever langt mere afslappede, overfladiske liv? Der er en stor kontrast mellem den radikale natur af troende i Skriften og hvad der er acceptabelt i dag.
Dette kan også forklare, hvorfor så mange som 95% af dem, der "tager en beslutning for Kristus", ikke er "føjet til kirken" i dag. I Det Nye Testamente blev 100 % af dem, der forpligtede sig til at følge Jesus, "føjet til kirken" (se Ap.g. 2:47). I Det Nye Testamente var det at blive døbt i vand, en tydelig offentlig erklæring om deres forpligtelse til at dø med Ham, så de også kunne blive oprejst med Ham.
Det handler ikke om vandet; det handler om det vigtigste engagement i vores liv. Ligesom et bryllup ikke handler om et ægteskab, men om en forpligtelse til at blive gift, sådan er det også med dåben. Det er en forpligtelse til at dø fra denne verden og blive oprejst til et nyt liv i Ham – at følge Kongen, leve for Ham og gøre Han's vilje, ikke vores. Vi skulle tage et bryllup seriøst, fordi ægteskabsforpligtelsen er så vigtig. Hvor meget vigtigere er det så ikke at blive forenet med Herren?
Dette er ikke for at (for)dømme nogens frelse efter, hvordan de forpligtede sig til Herren. Som apostlen Paulus sagde: "Herren kender dem, der er Han's" (se 2 Tim. 2:19). Men vi er også forpligtet til at dømme andre efter deres frugt. Kan vi virkelig tro, at nogen "gav deres liv til Jesus", når der ikke er nogen ændring i deres liv eller livsstil derefter? Kunne det være, at overfladiske budskaber, der får folk til at træffe overfladiske beslutninger, får dem til at tro, at de er "frelst", mens deres evige liv i virkeligheden stadig er i fare?
Jesus spurgte: "Men hvorfor kalder du mig 'Herre, Herre' og gør ikke det, som jeg siger" (se Luk. 6:46)? Hvis vi virkelig tror på, at Han er Herren og skaberen af alt, hvad kan så formørke vores hengivenhed til at kende, følge og adlyde Ham i alle ting?
Skriften erklærer, at de, der tror på Herren Jesus, vil blive frelst. Det græske ord eis oversat som her betyder bogstaveligt "ind i". Eis betyder at blive overført fra en position udefra til en position indeni. Viden om, hvem Jesus er, er en begyndelse, men som vi får at vide, tror selv dæmoner på dette, og dæmoner bliver naturligvis ikke frelst. At tro på Ham, eller at Han eksisterede og eksisterer i dag som konge Konge, er ikke det samme som at tro på Ham. At tro på Ham vil resultere i en radikal ændring af livet og vil blive bevidnet af frugten i vores liv.
Hvis vi er én, der er kommet til Ham med et overfladisk budskab, der kun krævede en overfladisk hengivenhed til Ham, så "i dag, hvis du hører Han's røst, så forhærd ikke dit hjerte..." (se Hebr. 3:7,15, 4:7). De, der virkelig tror på Ham og ikke kun søger Ham lejlighedsvis, men også lever i Ham. Han er Vejen, Sandheden og Livet. At kende Ham som Vejen er, hvordan vi starter, og kende Ham som Sandheden er, hvordan vi fortsætter, men ingen af disse er virkelige for os, hvis Han ikke er vores liv.
Ugens Ord 34
OP